Disse sprog skal du lære, hvis du vil arbejde med hjemmesider

Hvis du godt kunne tænke dig at beskæftige dig med hjemmesider og hjemmesidedesign, er der nogle forskellige ”sprog”, du skal kunne. Disse kigger vi nærmere på her, således at du kan blive absolut bedst rustet til at få et job, der er centreret omkring hjemmesider.

Lær kodesprog, hvis du vil arbejde med hjemmesider

Der er grundlæggende to ”sprog”, der afgør, hvordan en hjemmeside ser ud. Vil du gerne arbejde med hjemmesider på den ene eller anden måde, er det altså nødvendigt, at du forstår begge disse sprog. Det gælder for dem begge, at de i bund og grund er nemme nok at arbejde med, når først du lige har gennemskuet dem. Lad dig derfor ikke afskrække af, at de ser en smule kryptiske ud ved første øjekast – du skal nok lære det.

Begge sprog kan du lære ved at læse de grundige guides, du finder på HTML.dk. Når først du har fået et grundlæggende kendskab til sprogene, er det ellers blot om at komme i gang med at prøve kræfter med at kode. Vil du blive god til at kode, kræver det tid og tålmodighed. Som med alt andet gælder det, at øvelse gør mester, så kast dig blot ud i det, og begynd at lege med at kode noget selv. Når først du bliver en haj til det, bliver det let som en leg at kode hjemmesider fra bunden af. Dermed er der ingen grænser for, hvad du kan trylle frem af hjemmesider.

CSS – layoutsproget på hjemmesider

Det første sprog, du skal kunne, hedder CSS. Det står for Cascading Style Sheets, og det er så at sige ”layoutsproget” på din hjemmeside. Når du koder med CSS, bestemmer du altså, hvordan layoutet på din hjemmeside skal være.

Vil du ikke være begrænset af diverse funktioner og muligheder i eksempelvis et CMS, bør du selv lære at forstå CSS. Så har du nemlig fuldkommen frie tøjler til at tilpasse designet på din hjemmeside, som du har lyst til. Det er en enorm fordel, og skal du beskæftige dig med webdesign, er CSS ganske enkelt ikke til at komme uden om. Når du kender til CSS, kan du nemlig skabe hjemmesider, der ser ud på vidt forskellige måder.

HTML – struktursproget

Det andet sprog, du skal lære, hedder HTML. Dét står for HyperText Mark-up Language. Dette sprog kan kaldes ”struktursproget”, og det er altså dette sprog, der er afgørende for, hvordan indholdet på din hjemmeside bliver sat op. Her er det ikke i forhold til designet, men mere i forhold til, hvordan tekst tager sig ud på siden, samt hvordan siden rent lavpraktisk ”fungerer”.

Det er eksempelvis ved hjælp af HTML, du kan lave overskrifter og underoverskrifter på din hjemmeside. Det er også ved hjælp af HTML, du kan lave diverse punktopstillinger, undermenuer og lignende. Det er altså dette sprog, der bestemmer, hvordan din hjemmeside er bygget op. Vil du kunne lave eksempel drop down-menuer, links, tabeller, sorteringsmuligheder og deslige på din hjemmeside, skal du derfor kunne kode med HTML.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.