3 gode råd til fodboldrejser

Vil du opleve fodbold live på stadion? Og se nogle af de største klubber og verdensstjerner helt tæt op? Så får du her tre gode råd til din næste fodboldrejse.

I samarbejde med Danmarks største rejseportal for fodboldrejser VisitFootball.dk giver vi dig gode råd til hvordan du får den perfekte fodboldtur. På VisitFootball.dk kan du sammenligne priser på fodboldrejser til hele Europa.

Køb billetter i god tid

Det vigtigste på enhver fodboldtur er at skaffe billetter til selve kampen. Uden en kampbillet, kan resten af turen være lige meget. Alt afhængig af hvilke klubber du gerne vil se og i hvilket land, kan det være mere eller mindre svært at få billetter. Hvis du vil til England og se Premier League, kan det være rimeligt svært at få billet og priserne er ofte relativt høje. Efterspørgslen på billetter hos de store klubber i England er simpelthen vanvittig.

Omvendt hvis du vil til Tyskland, Italien eller Spanien og se fodbold, er det noget nemmere og billigere at få billet. Især Tyskland er i de seneste år blevet populære rejsemål for fodboldturister fra Danmark. Klubber som Bayern Müchen og BVB Dortmund meget populære, men også klubber som Hamburger SV og Hertha Berlin er efterspurgte, især på grund af den korte afstand fra Danmark.

Pointen er at uanset hvilke klubber du gerne vil se og hvor, så skal du sørge for at være i god tid med billetkøb. Tjek altid hjemmeholdets website og find ud af hvornår billetterne kommer til salg. Typisk vil det være 4-6 uger før kampen. Hvis du køber billet online på denne måde, vil det være den billigste løsning for dig.

Find de billigste fly og hoteller

Når du har skaffet kampbillet er næste skridt transport og overnatning. Skal du til Tyskland kan det ofte betale sig at selv i bil (især hvis I er 2-4 personer som skal afsted). Derudover kan du også komme til både Hamborg og Berlin enten med bus eller tog, til et par hundrede kroner.

Skal du til England, Spanien eller Italien vil fly ofte være den mest praktiske løsning. Sørg for at tjekke en af de online søgemaskiner efter flybilletter, på den måde er du sikker på at finde de billigste. Også overnatning kan gøres billigt ved at søge på nettet. Vælger du et hotel kan det ofte findes tæt på stadion, hvilket kan gøre din rejse mere bekvem. Skal du have det lidt billigere end hotel, er der eksempelvis en mulighed som Airbnb, hvor du lejer en privat lejlighed/hus.

Husk de ekstra fodboldoplevelser

Du har skaffet både kampbillet og ordnet transport samt overnatning. Nu er du praktisk set klar til at tage på fodboldtur og få dig en god oplevelse på stadion. Men husk du faktisk også kan opleve mere fodbold end blot selve kampen. Er du afsted i 2-3 dage, kan du nå at opleve eksempelvis klub-museum, kommer på stadionrundvisning eller se spillerne træne.

Går din fodboldrejse til London, som måske er den mest populære fodboldby i verden. Kan du opleve flere kampe på en weekend. Ofte bliver der spillet en del kampe hver dag i løbet af en weekend. Derudover er London hjemsted for verden mest berømte stadion, nemlig Wembley, hvor du kan komme på rundvisning. Husk derfor at undersøge hvilke fodboldoplevelser der venter ud over selve kampen, når du alligevel er taget afsted, kan du ligeså godt få det maksimale ud af turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *