
Jeg har arbejdet som fotograf i Aalborg i over 15 år, og hver år omkring sommer- vinter og efterårsferien dukker samme spørgsmål altid på; ”Du er jo fotograf, hvilket kamera vil du anbefale til vores næste ferie?”. Med dette blogindlæg vil jeg gerne adressere de fem ting jeg tænker som fotograf du bør tage stilling til, når du skal ud og vælge dit næste kamera.
Lad os slå en ting klart med det samme
Holder du dig til mærker som Canon, Nikon, Sony, Leica og Hasselblad så går det aldrig helt galt – uanset om dit budget rækker til et par tusinde, eller om du har tænkt dig at spendere en halv eller hel månedsløn på dit næste kamera. De store producenter er nemlig rigtig godt med i hele spektret – og du får et rigtig fint resultat selv på helt billige kameraer fra disse mærker. Som professionel fotograf ville jeg ikke være bange for at købe et kamera til eksempelvis 1500 kroner fra hverken Canon eller Sony – for resultatet er nu om dage rigtig fint.
Hvad får man så ved de dyre kameraer
Er der så ingen forskel på at købe et dyrt eller billigt kamera? Jo naturligvis – men for langt de fleste private, vil ikke kunne se forskel på om et billede er taget med et 1500 kroners kamera – eller et 15.000 kroners kamera, ved langt de fleste billeder og hverdagssituationer.
Men hvor den mærkbare forskel skal findes, er ofte i de situationer hvor kameraet er ”presset”. Det kunne eksempelvis være ved dårlig belysning, her er MÆRKBAR forskel på om et kamera koster 1000 kroner eller 10.000 kroner. Det dyre kamera vil ofte performe langt bedre ved lav belysning hvilket jo eksempelvis er nyttigt hvis du forventer at tage mange nattebilleder, festbilleder eller ønsker at være bryllupsfotograf til et bryllup i familien – her er lyset ofte sænket, og kameraet har behov for mere lys. Lys som de dyre kameraer ofte er bedre til at ”trække ind”, end de billigere kameraer.
Men har du ikke ambition om at skulle være professionel bryllupsfotograf eller fotograf i Jomfru Ane Gade i Aalborg – men forventer helt normale billeder i fin belyst hverdagssituationer – ja så er de billige kameraer helt fint.
Det bedste råd
Når du skal vælge kamera er der et utal af faktorer, lige fra blændevidde, zoom, ISO, støj, pixels, video eller ej osv. man skal tage stilling.
Mit bedste råd er i imidlertid at fastsætte et budget du vil købe for – og ud fra det, se hvilket kamera hvor du får mest for pengene inden for mærkerne canon, sony, nikon eller lignende kendte brands.
En ting er sikkert – uanset om dit budget er 2000 kroner eller 200.000 kroner – så vil der ALTID være en model der er lidt bedre, lidt større, lidt hurtigere – men det vil prisen tilsvarende også. Det er ikke kun følelsen hvis du står i supermarkedet og kigger kameraet – den følelse kender alle fotografer.
Fotografens eget valg
For mange lyder det som en kliche, men ”det bedste kamera er det du har med” og som nævnt har jeg været professionel fotograf i over 15 år i og omkring Aalborg med virksomheden MortenHH – og mange tror at jeg slæber mit store kamera med på ferie, det er jo ideelt til at zoome langt, tage billeder ved dårlig belysning og lave fede videoer osv. – enhver fotografs drøm. Men nej, mine to sidste ferier valgte jeg faktisk at medbringe et helt klassisk ”peg-og-skyd” kamera fra Canon til ca. 3500 kroner. Det tager super fine billeder i mange situationer og ikke mindst er det nemt at have med. Det er parametre der er vigtige for mig – så hvad er vigtigt for dig?