En badeværelsesmakeover

Badeværelset er blevet et vigtigt rum i boligen, og lækker indretning er kommet i fokus, så du får en lille luksusoplevelse hver gang du tager bad og måske lader op til en ny dag. Ville det ikke være dejligt, hvis din trætte morgenkrop og fødder blev mødt af en behagelig bådemåtte og lækre bløde håndklæder.

Fritiden hjemme kunne bruges til at pifte dit badeværelse lidt op, og det kræver ikke alverden. Med en makeover, kan du heldigvis gøre det for få midler. Med nyt design og nye farver kan du nemt forandre og skabe et helt anderledes rum og skabe et stilrent badeværelse.

Det kan være så simpelt som at skifte sæbedispenser, tandbørsteholder og opbevaringsbokse ud med nyt, smukt design og pludselig har du et andet rum. Der findes mange forskellige sæbedispensere, sæbeskåle og tandkrus i flotte farver, ofte kan man købe matchende sæt, som vil live op på badeværelset.

En flot stor natursvamp kan anbringes som dekoration ved siden af håndvasken. Du kan også pynte med levende lys. En af de nemmeste måder, at skabe efterårsstemning på badeværelset er ved at tænde stearinlys og duftlys. Læg håndlavede sæber fra naturens råvarer i sæbeskålen, sæben dufter skønt. En duft signalerer rigtig meget, og kan virke sansepirrende. Duftpinde kan bruges som velvære og dekoration på badeværelset.

Hvis du har lavendler i haven, kan disse tørres og sættes i en vase (uden vand), de dufter skønt. Alternativt kan du købe en pose tørrede lavendelblomst, de fås i helsekostforretninger, og drysse lidt ud i en lille dekorativ skål. Kunst og fine pyntegenstande giver sjæl til den rene hvide badindretning.

En masse grønne planter gør, at du bringer farve og organiske former ind i badeværelset.

Du kan også prøve at male en endevæg i en smuk og svag pastelfarve, evt. en støvet grøn, som føles ren og stadig varm. Eller hænge kunst på væggen for at skabe personlighed i et måske ellers meget stilrent badeværelse. Det kan være et overvældende projekt at skulle til at rive fliser ned, men der findes heldigvis smarte og nemme metoder til at pifte kedelige og slidte badeværelsesfliser op. Med stickers kan du på ingen tid opdatere de triste fliser med et moderne og eksklusivt look.

Eller sæt søde lysegule ænder i et hjørne, ved badekarret eller ved håndvasken for at give et lille strejf af farve og humør. Flettede kurve med småting, toiletruller, småsten, muslingeskaller eller sammenrullede håndklæder ser pænt og ordentligt ud.

Endelig kan man købe meget sjove og farvestrålende toiletruller, som i den grad kan være med til at pynte på badeværelset, og som giver et friskt pust.

Og sidst, men ikke mindst spiller håndklæderne en stor rolle. Vælg evt. håndklæder i skønne ensfarvede pastelfarver, som gerne må harmonerer med det øvrige interiør. Det vil forny badeværelset og gøre rummet indbydende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *